Autumn in Istanbul online strikkekursus september/oktober 2026

September/oktober ’26

Farverig, levende og fuld af detaljer.

Dette online strikkekursus i september/oktober 2026 er for dig, der gerne vil strikke et farverigt sjal og lære nye teknikker.
Med Autumn in Istanbul får du mulighed for at lege med farvers indbyrdes samspil som en del af et online strikkekursus over 8 uger.

Pris fra
60,00
Al den nyttige information

Læs om tilmelding nederst

Autumn in Istanbul er et asymmetrisk sjal med struktur, mønster og farvespil – et projekt, der hele tiden udvikler sig og holder dig nysgerrig hele vejen.
På dette onlinekursus strikker vi sammen trin for trin med Zoom-undervisning, videoer og et stærkt fællesskab.

Kurset er for dig, der vil lære nye teknikker og samtidig skabe et unikt sjal i dine egne farver. Samtidig er det særligt velegnet til dig, der ikke har så meget strikketid i dn hverdag og derfor ønsker et online strikkekursus med god tid mellem kursusgangene.
Tilmeld dig og glæd dig til et projekt, du ikke har lyst til at lægge fra dig.

Online strikkekursus september/oktober 2026

Autumn in Istanbul er inspireret af efterårets varme farver og den særlige stemning, når årstiderne skifter. Det er et let og elegant sjal, som kan bruges både til hverdag og til lidt finere anledninger.

Det er ikke “bare” et sjal – det er en oplevelse at strikke.

Du arbejder dig gennem forskellige teknikker og sektioner, som hver især giver projektet liv:
først bløde bølger med vendepinde, derefter fine hulmønstre og til sidst det karakteristiske mosaikmønster, der binder det hele sammen.

Resultatet er et asymmetrisk sjal med masser af bevægelse og spil i både struktur og farver.

På kurset guider jeg dig gennem hele processen – fra maskerne slå op og helt indtil færdigt sjal.
Vi tager teknikkerne i et roligt tempo, og du får både forståelse og tryghed undervejs.

Du strikker i dit eget tempo og behøver ikke være nået til et bestemt sted fra gang til gang.
Alle undervisninger optages, og du har adgang i et helt år.

Det her er kurset for dig, der:
• gerne vil lære nye teknikker
• elsker farver
• og nyder et projekt, hvor der hele tiden sker noget nyt

I Knit Sisters’ Classroom guider jeg dig trygt og grundigt igennem alle teknikker – med liveundervisning på Zoom og adgang til videoer i vores lukkede Facebook-gruppe tilknyttet netop dette kursus.

Du strikker i dit eget tempo, men får struktur og fællesskab undervejs. Alt optages, så du kan se eller gense undervisningen, når det passer dig – og du har adgang til hele kurset i et helt år.

Om designet

Asymmetrisk sjal i en let og elegant form

Kombination af flere teknikker:
• vendepinde (short rows)
• hulmønster (lace)
• mosaikstrik

Strikkes i tre farver, der skaber kontrast og dybde

Designet udvikler sig løbende – du kommer ikke til at kede dig

Designet af Kuğu Alper

Størrelse

Onesize

Ca. mål efter blokning:
Længde: ca. 224 cm
Dybde: ca. 56 cm

Garn og materialer

Du skal bruge 3 farver, der indbyrdes skal fungere med hinanden - dvs. at du skal kunne se kontrasten mellem dem, når du strikker i mønster.
Du kan fx vælge:

• 210 meter multifarvet
• 250 meter rolig farve
• 350 meter kontrastfarve

Garnforslag:
LITLG merino singles 
Filcolana Anina
Isager Merilin
- eller et hvilket som helst 'pind 3-garn', som typisk har en løbelængde på 366-400 meter pr. 100 g

Pinde:
Rundpind 3.5 mm (80 cm eller længere)

Strikkefasthed:
Ikke afgørende – sjalet kan tilpasses

Farvevalg (her bliver det virkelig sjovt)

Autumn in Istanbul er perfekt til dig, der elsker at lege med farver – men på en anden måde end fades.

Her arbejder du med:
• kontraster
• samspil mellem ro og vildskab
• og hvordan farver fremhæver mønster

Jeg anbefaler:
• én “vild” / multifarvet
• én rolig basefarve
• én dybere kontrast (fx mørk grøn, brun, petrol)

Vi taler farver på kurset, så du får en kombination, der virkelig spiller.

Undervisningsdatoer (Zoom)

Tirsdag den 1. september kl. 19.00
Onsdag den 16. september kl. 19.00
Torsdag den 1. oktober kl. 20.00 (OBS!)
Søndag den 18. oktober kl. 10.00
Mandag den 26. oktober kl. 19.00

Første gang ca. 2 timer, de øvrige ca. 1 time

Alle sessioner optages og kan ses bagefter

Kun få deltagerforudsætninger på strikkekurset

Du skal kunne strikke ret og vrang – og have lyst til at lære nyt.
Teknikkerne gennemgås trin for trin.
Opskriften er på engelsk, men vi gennemgår naturligvis alt, du skal vide, undervejs - både i tale og på videoerne. Du behøver derfor overhovedet ingen erfaring med engelsk strikkesprog på forhånd, og adskillige kursister gennem årene er så gamle, at de aldrig har lært engelsk i skolen. Alligevel kommer de vellykkede gennem kurserne hos Knit Sisters' Classroom.

 

Tilmelding og pris

Pris:
Kurset koster 500 kr. og inkluderer undervisning, fællesskab og adgang til alt materiale i ét år.
Opskrift: 60 kr. (sendes via Ravelry – oplys gerne dit brugernavn)

Knit Sisters’ Circle-medlemmer: 250 kr. + 60 kr. for opskrift
Knit Sisters’ Inner Circle: Gratis kursusdeltagelse + 60 kr. for opskrift

Tilmeld dig:

  • På denne side

Ønsker du yderligere info, eller har du spørgsmål forud for tilmelding, er du velkommen til at sende mig en sms på nummeret 4292 1796.

Sådan foregår et online strikkekursus hos Knit Sisters’ Classroom

Det er enkelt og trygt at være med – også hvis du aldrig før har deltaget i et online strikkekursus.

Kurset foregår i en lukket Facebook-gruppe kun for kursister. Her samler vi det hele ét sted: Zoom-links, instruktionsvideoer og al den løbende sparring. Det er også her, du kan stille spørgsmål, dele dine fremskridt og følge med i de andres projekter. Gruppen er åben i et helt år efter kursusstart, så du har god tid til at strikke i dit eget tempo og vende tilbage til materialet, når det passer dig.

Vi mødes til live undervisning på Zoom fem gange undervejs. Her gennemgår jeg opskriften trin for trin, viser teknikker og svarer på spørgsmål. Du kan deltage fra både computer, tablet eller mobil. Første gang sørger vi for, at teknikken fungerer, så du kommer godt fra start – og har du brug for det, tager jeg gerne en kort generalprøve med dig inden kursusstart. Jeg sender dig en sms med invitation til test-mødet, der finder sted et par dage før kursusstart.

Mellem undervisningsgangene strikker du videre, når det passer ind i din hverdag. Du kan altid se optagelserne igen, dykke ned i videoerne og bruge fællesskabet – eller bare følge dit helt eget tempo. Der er ingen krav om at være nået et bestemt sted fra gang til gang.

Du behøver hverken være teknisk anlagt eller have erfaring med engelske opskrifter. Jeg guider dig hele vejen, trin for trin, i et roligt tempo og i et trygt læringsrum.

Det eneste, du skal medbringe, er lysten til at strikke og nysgerrigheden på at lære noget nyt

Er du nysgerrig på kommende strikkekurser og -events?