2026 juni/juli Louise online strikkekursus

Populær
Nyhed

Online strikkekursus juni/juli 2026 – Vi strikker toppen Louise

Enkel, elegant og fuld af gennemtænkte linjer.

Louise er en top-down top med smuk V-udskæring, raffineret pasform og diskrete detaljer. Vi strikker den sammen på Knit Sisters’ onlinekursus – med Zoom-undervisning, trin-for-trin videoer og et trygt fællesskab.
Kurset er for dig, der kan strikke ret og vrang – og som gerne vil forfine din teknik uden at det bliver svært.
Tilmeld dig i dag og glæd dig til et stilrent og anvendeligt strikkeprojekt, du vil bruge igen og igen.

Pris fra
67,00
Al den nyttige information

TILMELDINGEN ER ÅBEN!

Når sommeren er på sit højeste, inviterer jeg dig med på en rolig og inspirerende strikkerejse – vi skal nemlig strikke Louise, en enkel og raffineret top med fokus på linjer, pasform og bevægelse.

Louise er den underspillede makker til Thelma og fungerer både som et smukt lag under cardiganen – og som en selvstændig top. Det rene udtryk brydes af fine detaljer: en elegant V-udskæring foran, en blødere V-form i ryggen og en slids nederst, der giver lethed og bevægelse.

Toppen strikkes oppefra og ned, og konstruktionen er gennemtænkt hele vejen. Vi starter ved skuldrene, former udskæringen og arbejder os ned gennem kroppen, hvor for- og bagstykke samles. Undervejs opbygger du en forståelse for både pasform og konstruktion.

Jeg guider dig trygt gennem hele opskriften – også hvis du ikke tidligere har arbejdet med engelske opskrifter.

Vi starter sammen, arbejder i etaper og følges ad gennem undervisning, fællesskab og ro til fordybelse.

Du strikker i dit eget tempo, og du behøver ikke være nået til et bestemt sted fra gang til gang. Hver undervisning tager udgangspunkt i forskellige trin i processen, så du løbende får indsigt i både konstruktion og teknikker.

Alle videoer er tilgængelige i et helt år, så du nemt kan vende tilbage og finde den gennemgang, der passer til det sted, du er nået til.

Nogle bliver færdige i løbet af kursusperioden, men de fleste strikker videre hen over sommeren. Du har naturligvis mulighed for at stille spørgsmål og få hjælp hele vejen i den lukkede kursusgruppe.

Du kan glæde dig til et projekt, der er både enkelt og teknisk tilfredsstillende – og til en top, der passer ind i enhver garderobe.

Sværhedsgraden er overkommelig. Undervejs arbejder vi med udtagninger, opstrikning, vendepinde og enkel strukturstrik. Undervisningen veksler mellem teknik, konstruktion og opfølgning, så du hele tiden føler dig godt guidet.

Om Louise-designet

  • Top-down top strikket i ét stykke
  • Elegant V-udskæring foran og blød V-form i ryggen
  • Formede skuldre og ærmegab for en flot pasform
  • Split hem (slids) nederst for bevægelse og lethed
  • Mulighed for brystindsnit og kropsformning
  • Opskriften er på engelsk – men alt forklares og gennemgås i undervisningen
  • Designet af Natasja Hornby (Moonstruck Knits)

Størrelser:

1 (2, 3, 4) {5, 6, 7, 8}

Færdigt brystmål:
85 (91.5, 105, 111.5) {123.5, 136.5, 143.5, 153.5} cm

Louise er designet med 2,5–7,5 cm positive ease og har en let figursyet pasform. Du kan justere udtrykket ved at vælge mere eller mindre bevægelsesrum.

Modellen er på designerens originalfotos vist i størrelse 2 med ca. 2,5 cm positive ease samt brystindsnit og kropsformning.

Garn og materialer:

Du skal bruge ca. 535–955 meter garn afhængigt af størrelse.

Som minimum skal du have:
535 (585, 650, 700) {765, 815, 880, 955} m garn.

Louise strikkes i ét tråd fingering weight-garn med et smukt fald.

Strikkefastheden er ca. 24 masker pr. 10 cm efter vask og blokning.

Fingering-garn ligger typisk på ca. 366–400 m / 100 g

Du kan fx vælge:
LITLG Merino Singles
Garn med silke/merino-blanding for ekstra fald
Isager Trio + Cashmere Lace
ITO Kinu + en tynd merino lace
2 tråde ITO Kinu

Du kan også vælge at matche din Louise med Thelma ved at bruge samme 'bundgarn' (uden følgetråd), hvis du ønsker et sammenhængende sæt, hvilket er en trend, der absolut er på vej frem i 2026.

Pinde:
Rundpind 3 mm (krop)
Rundpind 2.75 mm (kanter og afslutning)

Lav altid en strikkeprøve, så du rammer den rette strikkefasthed. Dette er en del af kurset, så du skal ikke have lavet den på forhånd.

Forud for kursusstart deler jeg inspiration og konkrete forslag til garnvalg på Instagram.

Undervisningsdatoer Louise online strikkekursus (2026)

  • Mandag den 29. juni kl. 19.00
  • Mandag den 6. juli kl. 19.00
  • Mandag den 13. juli kl. 19.00
  • Mandag den 20. juli kl. 19.00
  • Mandag den 3. august kl. 19.00

Første undervisningsgang varer ca. 2 timer, og de øvrige gange vil typisk være omkring 1 time.

Du behøver ikke kunne deltage live hver gang. Alle sessioner optages, så du altid kan se dem senere. Du strikker i dit eget tempo og har adgang til hele kurset i ét år.

Du kan deltage, uanset om du er hjemme – eller nyder sommeren i fx Malaga, Middelfart eller på Møn.

Tilmelding og pris

Kurset koster 400 kr. inkl. undervisning og adgang til materialer i ét år + opskrift: 67 kr. (sendes via Ravelry), totalpris 467 kr.

Knit Sisters’ Circle-medlemmer: 200 kr. + opskrift
Knit Sisters’ Inner Circle: Gratis kursus + opskrift

Tilmeld dig:

  • På denne side

Ønsker du yderligere info, eller har du spørgsmål forud for tilmelding, er du velkommen til at sende mig en sms på nummeret 4292 1796.

Sådan foregår et online strikkekursus hos Knit Sisters’ Classroom

Uanset hvor du befinder dig, kan du være med på et online strikkekursus hos Knit Sisters’ Classroom. Undervisningen kombinerer en lukket Facebook-gruppe med live sessioner på Zoom, så du får både fleksibilitet, fællesskab og grundig undervisning.

Vi mødes på faste datoer til live gennemgang af teknikker, konstruktion og næste skridt i processen. Imellem undervisningsgangene arbejder du videre i dit eget tempo – uden krav om at være nået til noget bestemt.

Du får adgang til alle optagelser, instruktionsvideoer og et aktivt kursusfællesskab, hvor du kan stille spørgsmål og dele din proces. Alt materiale er tilgængeligt i et helt år, så du kan vende tilbage til det, når det passer dig.

Zoom fungerer nemt via link eller app, og du kan deltage fra både mobil, tablet og computer. Inden kursusstart har du mulighed for at teste opsætningen sammen med mig, så du føler dig tryg fra begyndelsen.

Kurset er for både øvede og begyndere i online undervisning. Du behøver ikke teknisk erfaring, og du behøver heller ikke kunne engelske opskrifter – vi tager det hele trin for trin.

Mit mål er, at du føler dig godt støttet hele vejen – i et trygt, inspirerende rum med plads til både læring, ro og strikkeglæde.

Er du nysgerrig på kommende strikkekurser og -events?
  • Populær
    Nyhed
    Pris fra
    67,00