Sisters' Yardage
Sisters’ Yardage – 800 m håndfarvet merino lace garn
PRE-ORDER udløber 12/4.
OBS: Medlemsfordel - udelukkende medlemmer af Knit Sisters' Circle & Inner Circle må bestille dette garn.
Et let og løbelangt garn i 100% merino, perfekt til sjaler, bluser og fine lag - og naturligvis som en lækker følgetråd.
Håndfarvet af Marie-Louise fra Knit Sisters’ Classroom.
Unikt garn med smukke farvespil – skabt særligt til dig.
Et håndfarvet lace garn med en helt særlig lethed og 800 m løbelængde
Sisters’ Yardage er et 1-trådet (single ply) merino garn med hele 800 meter pr. 100 g. Det gør det ideelt til projekter, hvor du ønsker noget let, luftigt og elegant – uden at skulle bruge mange nøgler - eller anvendt som følgetråd til et andet garn. Sådan bruger jeg primært Sisters' Yardage. Det er et garn, der giver dig meget at arbejde med – både i meter og i muligheder.
Håndfarvet på bestilling
Når du bestiller Sisters’ Yardage, farver jeg garnet særligt til dig. Der findes ikke et fast farvekatalog. I stedet aftaler vi farve og udtryk sammen, så du får et håndfarvet garn, der passer præcis til dit projekt.
Vi starter dialogen på sms: 4292 1796. Jeg gør mig umage – og rammer som regel rigtig fint. Husk dog på, at du ikke bestiller med en facitliste i hånden.
Let, luftigt og med smukt fald
Den lange løbelængde gør garnet oplagt til:
– følgetråd til andre garner
– sjaler og tørklæder
– ultralette bluser
Det fungerer smukt alene, men jeg bruger allermest Sisters' Yardage holdt sammen med en følgetråd for at give mere fylde eller fasthed til et endnu lettere garn.
Strikket med dobbet garn vil Sisters' Yardage svare meget præcist til et traditionelt merino single-garn. Dette giver dig mulighed for at skabe fx egne meleringer ved at strikke samtidigt med to forskellige nuancer.
Som single ply har garnet et blødt og levende udtryk, og det kan fylde relativt godt, hvis ikke det strikkes meget stramt.
Garn på bestilling – sådan foregår det
Jeg farver i afgrænsede perioder.
Du bestiller inden for en given frist, og herefter bruger jeg tiden på selve farvningen. Leveringstiden vil derfor typisk være nogle uger – til gengæld får du garn, der er skabt med ro og omhu.
Håndfarvet med omtanke
Garnet farves med Dharma Acid Dyes og fixeres med husholdningseddike.
Jeg har stort fokus på at minimere vand- og energiforbrug, og overskudsfarve er sjældent. Det betyder også, at risikoen for, at garnet afgiver farve, er meget lille. Som med alt håndfarvet garn anbefales det dog at tage sine forholdsregler – især ved mættede farver.
Unikt garn – skabt til dig
Hvert nøgle er farvet i hånden og vil have sit eget spil og udtryk. Sisters’ Yardage er ikke standardgarn – det er håndfarvet garn skabt særligt til dig. Et garn, der er lige så meget en oplevelse som et materiale.