Virtual Knit Night 10. december 2025
Virtual Knit Night: Banko og Julehygge
10. december kl. 19–22 via Zoom
Decemberkalenderen er fyldt – men denne onsdag aften er kun til dig. En aften med julelys i øjnene, varme grin i skærmen og masser af strikkeinspiration – krydret med bankospil og muligheden for at vinde lækre strikkepræmier.
Vi starter med den blødeste form for julehygge:
Alle deltagere opfordres til at medbringe 1 styk strik, de vil anbefale andre at kaste sig over. Det kan være et design, du har nydt at strikke, noget der har overrasket dig, eller noget, du altid vender tilbage til. Eller bare en sjov lille ting, du har lyst til at vise frem. Vi deler, viser frem og samler inspiration til vinterens og forårets projekter.
Derefter spiller vi strikkebanko – 3 runder, 3 gevinster i hver: én række, to rækker og fuld plade. Du modtager 3 bankoplader på mail, så du er klar hjemmefra. Præmierne er sponsoreret af tidligere og nuværende samarbejdspartnere og suppleres med håndplukkede gaver med strikkeglæde i fokus.
Derfor skal du være med:
– Få ny inspiration fra andre strikkere – og del din egen
– Oplev fællesskabet og grinene, som kun bankospil kan fremkalde
– Vind præmier – eller bare en aften med garnvarme og god stemning
Pris og deltagerbetingelser:
Det koster 50 kr. at deltage, som altid – og 50 kr. ekstra, hvis du vinder og skal have en præmie sendt. (Det er pengene værd.)
– Ikke-medlemmer godkender betaling på 100 kr. – kun 50 kr. trækkes, hvis du ikke vinder.
– Medlemmer af Knit Sisters' Circle og Inner Circle godkender 50 kr. – beløbet trækkes kun, hvis du vinder.
Bemærk: Det er ikke muligt at afhente gevinster – de sendes med omhu.
Zoom-link og banko-plader sendes direkte til din mail senest søndag den 7. december. Dobbelttjek derfor ved tilmeldingen, at du har skrevet mailadressen helt korrekt.
Glæd dig til en aften, hvor fællesskab, grin og garn mødes midt i decembermørket.
MAX. 100 deltagere
Tilmelding senest lørdag den 6. december.
Sted: Zoom KLIK HER Meeting ID: 862 2544 4026 Passcode: Classroom
Om betaling og præmieforsendelse
Deltagelse i denne Virtual Knit Night koster 50 kr.
Derudover godkender du, at der må trækkes 50 kr. ekstra, hvis du vinder en præmie i bankospillet – så vi kan sende den direkte hjem til dig.
– Er du ikke medlem?
Du godkender en samlet betaling på 100 kr.
→ Hvis du vinder en præmie, trækkes begge beløb.
→ Hvis du ikke vinder, trækkes kun deltagergebyret på 50 kr.
– Er du medlem af Circle eller Inner Circle?
Du betaler som altid 0 kr. for deltagelse.
Du godkender en betaling på 50 kr.
→ Dette beløb trækkes kun, hvis du vinder en præmie.
→ Hvis du ikke vinder, betaler du intet.
Bemærk:
Det er ikke muligt at afhente præmier – de sendes med posten.
Dine bankoplader sendes til din mail, når din tilmelding er gennemført.
Bliver du forhindret i at deltage, refunderes dit deltagergebyr ikke, og du kan desværre ikke overlade din plads til en anden, da alle plader registreres på forhånd med deltagernavnet. Men du vinder jo så heller ikke, så derfor vil leveringsgebyret ikke blive trukket.