2026 januar/februar Stephenville Crossing online strikkekursus

Januar/februar '26

❄️ NYT ÅRSSTARTSPROJEKT I JANUAR – TILMELDINGEN ER ÅBEN!

STEPHENVILLE CROSSING er vores første online strikkekursus i 2026 – en luftig, smuk sweater med grafisk elegance og boheme-charme.
Jeg glæder mig helt vildt til at starte året med netop dette projekt sammen med jer!

Pris fra
76,00
Al den nyttige information

Læs om tilmelding nederst

I årets første måneder skruer vi op for det grafiske, lette og luftige med et design, der både er strukturelt og yndefuldt.
Stephenville Crossing er en sweater med et næsten bohemeagtigt udtryk – let og smuk i formen, og med et imponerende spil af snoninger og hulmønster, der flettes hen over skuldre og vingefang.

Sweateren strikkes oppefra og ned og bygges op i sektioner, der langsomt væver sig sammen og skaber illusionen af bevægelse og forbundethed – som togskinner der krydser hinanden og slynger sig ind og ud af hinandens spor.
Motivet er stort, men delikat – og strikkeoplevelsen er både teknisk tilfredsstillende og poetisk på én gang.

Opskriften er på engelsk, men det er absolut INGEN forudsætning, at du har kendskab til engelsk strikkesprog. Og du skal heller ingen bekymring have, hvis du ikke er hjemme i det engelske generelt. Kurset er bygget op, så du lærer de nødvendige gloser og teknikker undervejs – og jeg guider dig hele vejen, så du kan trygt melde dig til og vide, du kommer godt i mål.

ONLINE STRIKKEKURSUS JANUAR/FEBRUAR 2026

I Knit Sisters’ Classroom guider jeg dig trygt igennem alle dele af opskriften – både med undervisning på Zoom og via instruktionsvideoer, der ligger i vores lukkede Facebook-gruppe.
Vi strikker i etaper (men i eget tempo) – og hjælper hinanden hele vejen. For første gang har jeg valgt at fordele kursusgangene over 6 uger, så der er mere 'ro på' undervejs. Efter sidste kursusgang fortsætter fællesskabet og vejledningen i kursusgruppen - så benyt dig af den mulighed også til at komme godt i mål.

Deltagerforudsætninger på et online strikkekursus

Du skal kunne strikke ret og vrang – og have mod på at lære. Vi skal nemlig strikke noget, du nok ikke har prøvet før.
Men det bliver sjovt – det lover jeg dig.

Du behøver ikke have prøvet engelske opskrifter før. Alt bliver forklaret og vist undervejs.
Du skal bare være klar på at blive lidt klogere og strikke lidt smukkere.

Undervisningsdatoer Stephenville Crossing online strikkekursus (2026)

  • Mandag den 5. januar kl. 19-21

  • Søndag den 11. januar kl. 10-11.30

  • Onsdag den 21. januar kl. 19-20

  • Tirsdag den 3. februar kl. 19-20

  • Søndag den 15. februar kl. 16-17

Og bare rolig: Hvis du er forhindret på en af dagene, kan du altid se optagelsen senere.
Der er ingen stress – du følger bare med, når det passer dig.

Størrelser og pasform Stephenville Crossing

1 (2, 3, 4) (5, 6, 7)
Færdigvidde ved hoften: 91,5 (96,5, 106,5, 118,5) (133,5, 148,5, 160) cm
Sweateren strikkes med 0–10 cm positive ease. Vælg den størrelse, der ligger tættest på din egen hoftemål + evt. lidt ekstra bevægelsesrum.

Garn og materialer, du får brug for på dette online strikkekursus

Du skal bruge fingering weight-garn – dvs. et garn almindeligvis til pind 3-3½. Du skal ramme en strikkefasthed på 23 m pr. 10 cm i mønster. Det tester vi som del af kurset. Bliver dit garn for tyndt, kan du supplere med en følgetråd som fx merino lace (800 m/100 g), Isager Alpaca 1 eller Isager Trio 1.

Jeg foreslår følgende garn, som jeg har oplevet gode resultater med:

  • LITLG Merino Singles – 100% håndfarvet merinould (vil være anvendelig hele året)

  • Isager Highland Wool + Isager Alpaca 1 eller Trio 1 (med Trio 1 får du en knapt så lun version som med Alpaca 1)

  • Isager Alpaca 2 + tynd følgetråd

  • Filcolana Pernilla – 100% højlandsuld (giver en version perfekt til efterår, vinter og forår)

Garnforbrug:
1320 (1355, 1400, 1445) (1500, 1570, 1615) meter

Vejledende pinde:
3.75 mm rundpinde i forskellige længder

Øvrige materialer:
Snoningspind eller kabelspiral, maskeliner eller garnrester, maskemarkører (både lukkede og åbne), stoppenål

Tilmelding og pris

Kurset koster 400 kr. inkl. al undervisning og adgang til materialer og vejledning i et helt år.

  • 76 kr. for opskriften, som tilsendes digitalt via Ravelry.

Knit Sisters’ Circle-medlemmer: 200 kr. + 76 kr.
Knit Sisters’ Inner Circle: Gratis kursusdeltagelse + 76 kr.

Tilmeld dig:

  • På denne side

Ønsker du yderligere info, eller har du spørgsmål forud for tilmelding, er du velkommen til at sende mig en sms på nummeret 4292 1796.

Sådan foregår et online strikkekursus hos Knit Sisters’ Classroom

Uanset om du bor i Middelfart, på Mors eller i Malmø, kan du deltage i et online strikkekursus hos Knit Sisters’ Classroom. Kurset foregår i en lukket Facebook-gruppe og med live Zoom-undervisning, så du får både struktur, sparring og fleksibilitet.

Vi mødes til undervisning på fem fastsatte datoer – og mellem møderne strikker du videre i dit eget tempo. Du får adgang til optagelser, instruktionsvideoer og et aktivt fællesskab, hvor vi hjælper og inspirerer hinanden undervejs. Facebook-gruppen er åben i et helt år efter kursusstart – så du har god tid til at strikke færdigt, stille spørgsmål og gense materialet.

Zoom-undervisningen er enkel at tilgå – enten via app eller link – og vi bruger altid første mødegang på at sikre, at teknikken spiller. Du kan deltage fra computer, tablet eller mobil. Hvis du ønsker det, kan vi lave en kort “generalprøve” inden første kursusgang, så du er sikker på at kunne deltage uden tekniske forhindringer. Du skal bare sende mig en sms på 4292 1796 for at aftale det. Men tro mig — det er normalt ganske uproblematisk, og jeg kender udmærket det med at være usikker over for noget nyt.

Vi mødes på de aftalte datoer for at gennemgå teknikker og mønster – mellem møderne strikker du videre, når det passer dig. Der er ingen krav om, at du skal blive færdig til et bestemt tidspunkt. Du strikker i dit eget tempo. I Facebook-gruppen deler vi videooptagelser, instruktioner, farve- og garnvalg, erfaringer, fremskridt og gode råd. Der er plads til spørgsmål, sparring og samvær — også hvis du en dag er forhindret, kan du altid se optagelsen senere. Du mister aldrig tråden.

Kurset er velegnet både til dig, der er vant til online kurser — og til dig, der aldrig har prøvet det før. Du behøver ikke være teknisk kyndig, og du behøver ikke kunne engelske opskrifter på forhånd. Alt forklares og vises trin for trin. Det eneste du skal medbringe, er garn, lyst til at lære – og måske lidt nysgerrighed.

Jeg gør mit bedste for, at du føler dig tryg, velkommen og godt hjulpet hele vejen igennem (og bagefter), så dit strikkeprojekt bliver en god oplevelse fra start til slut.

Er du nysgerrig på kommende strikkekurser og -events?