2026 april/maj Silfurberg online strikkekursus
Online strikkekursus april/maj 2026 – strik Silfurberg med os!
Let, luftig og fuld af islændingepoesi.
Silfurberg er en top-down tee med raglan, diamantmønster og strukturerede vrangmasker. Vi strikker den sammen på Knit Sisters’ onlinekursus – med Zoom-undervisning, trin-for-trin videoer og et varmt fællesskab.
Kurset er for dig, der kan strikke ret og vrang – og har lyst til at lære nyt. Sværhedsgraden er IKKE høj.
Tilmeld dig i dag og glæd dig til et poetisk og teknisk tilfredsstillende forårsprojekt.
TILMELDINGEN ER ÅBEN!
Når foråret bliver lunere inviterer jeg dig med på en poetisk og teknisk smuk strikkerejse – vi skal nemlig strikke Silfurberg, opkaldt efter den islandske krystal, der splitter lyset i bløde regnbuer.
Det er en let og luftig tee, som på én gang føles moderne, feminin og fyldt med karakter. Strukturen er gennemtænkt, og designet leger med balance og kontrast:
Diamantformet hulmønster på for- og bagstykke, smukke raglan-ærmer, og elegante teksturriller i glatstrik og vrang.
Silfurberg strikkes oppefra og ned i ét stykke – og jeg guider dig trygt gennem hele opskriften, uanset om du har prøvet engelske opskrifter før eller ej.
Vi starter sammen, strikker i etaper og følges ad gennem undervisning, fællesskab og fordybelse.
Du kan glæde dig til et forårsprojekt, der kombinerer ynde, teknik og enkelhed – og du får en tee, der kan bruges hele året, både som lag-på-lag og alene.
Sværhedsgraden på opskriften er IKKE høj. Der vil de første to kursusgange være lidt at lære mht. vendepinde (wrap & turn-teknikken), udtagninger til højre og venstre samt det smukke 'Diamant Lace'-mønster efter diagram. Derefter bruger vi mødegangene på en status og til at tale om løst og fast, kursisterne er stødt på i arbejdet med Silfurberg.
Om Silfurberg-designet:
-
Top-down tee i ét stykke
-
Raglanærmer og formgivet halsudskæring
-
Diamantformet hulmønster på front og ryg
-
Teksturmønster i vrang for let struktur
-
Opskriften er på engelsk – men alt forklares og oversættes i undervisningen
-
Designet af Teti Lutsak (Nutsknit)
Størrelser:
1 (2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10)
Færdig overvidde: 75 (84, 95, 105, 114.5, 125.5, 135, 145, 154.5, 165.5) cm
Silfurberg strikkes med 5–10 cm positive ease – altså lidt ekstra bevægelsesrum, men du kan gøre præcist, som du selv vil.
Garn og materialer:
Du skal bruge ca. 556–1840 meter fingering weight-garn. Strikkefastheden er 25 m/10 cm efter vask og blokning.
Som minimum skal du have 508 (625, 742, 899, 1016, 1133, 1290, 1407, 1525, 1681) m garn - og gerne mere, hvis du ønsker at strikke din Silfurberg længere (den er relativt kort).
Rundpinde 3 mm og 2.75 mm. Udgangspunktet er 25 masker på pind 3 mm, men naturligvis skal en strikkeprøve afgøre det endelige valg.
Du har masser af dejlige muligheder, når du skal vælge garn, fx
- LITLG merino singles
- Gepard CottonWool3
- To tråde lace-garn fx ITO Kinu og merino lace
- Filcolana Anina
Forud for kursusstart fortæller jeg på Instagram bl.a. om garnvalg. For ikke at skjule det smukke blondemønster vil jeg anbefale, at du ikke vælger et kraftigt meleret garn.
Undervisningsdatoer Silfurberg online strikkekursus (2026)
-
Tirsdag den 21. april kl. 19.00
-
Søndag den 26. april kl. 10.00
-
Torsdag den 30. april kl. 20.00
-
Onsdag den 6. maj kl. 19.00
- Onsdag den 20. maj kl. 19.00
Første gang skal du afsætte 2 timer, og de efterfølgende gange er det som regel nok med en times tid.
Bare rolig – hvis du er forhindret en dag, kan du altid se optagelsen senere. Du strikker i dit eget tempo og har adgang til alt materiale og vejledning i et helt år.
Tilmelding og pris
Kurset koster 400 kr. inkl. undervisning og adgang til kursusmaterialer i ét år.
65 kr. for opskriften, som tilsendes via Ravelry. Hvis du har en konto, oplys gerne dit Ravelry-brugernavn i kommentarfeltet.
Knit Sisters’ Circle-medlemmer: 200 kr. + 65 kr.
Knit Sisters’ Inner Circle: Gratis kursusdeltagelse + 65 kr.
Tilmeld dig:
-
På denne side
Ønsker du yderligere info, eller har du spørgsmål forud for tilmelding, er du velkommen til at sende mig en sms på nummeret 4292 1796.
Sådan foregår et online strikkekursus hos Knit Sisters’ Classroom
Uanset om du bor i Middelfart, på Mors eller i Malmø, kan du deltage i et online strikkekursus hos Knit Sisters’ Classroom. Kurset foregår i en lukket Facebook-gruppe og med live Zoom-undervisning, så du får både struktur, sparring og fleksibilitet.
Vi mødes til undervisning på fem fastsatte datoer – og mellem møderne strikker du videre i dit eget tempo. Du får adgang til optagelser, instruktionsvideoer og et aktivt fællesskab, hvor vi hjælper og inspirerer hinanden undervejs. Facebook-gruppen er åben i et helt år efter kursusstart – så du har god tid til at strikke færdigt, stille spørgsmål og gense materialet.
Zoom-undervisningen er enkel at tilgå – enten via app eller link, og du kan deltage fra computer, tablet eller mobil. Forud for første mødegang inviteres du til en afprøvning af teknikken, så du er sikker på at kunne deltage uden tekniske forhindringer. Men tro mig — det er normalt ganske uproblematisk, og jeg kender udmærket det med at være usikker over for noget nyt.
Vi mødes på de aftalte datoer for at gennemgå teknikker og mønster – mellem møderne strikker du videre, når det passer dig. Der er ingen krav om, at du skal blive færdig til et bestemt tidspunkt. Du strikker i dit eget tempo. I Facebook-gruppen deler vi videooptagelser, instruktioner, farve- og garnvalg, erfaringer, fremskridt og gode råd. Der er plads til spørgsmål, sparring og samvær — også hvis du en dag er forhindret, kan du altid se optagelsen senere. Du taber aldrig tråden.
Kurset er velegnet både til dig, der er vant til online kurser — og til dig, der aldrig har prøvet det før. Du behøver ikke være teknisk kyndig, og du behøver ikke kunne engelske opskrifter på forhånd. Alt forklares og vises trin for trin. Det eneste, du skal medbringe, er garn, lyst til at lære – og måske lidt nysgerrighed.
Jeg gør mit bedste for, at du føler dig tryg, velkommen og godt hjulpet hele vejen igennem (og bagefter), så dit strikkeprojekt bliver en god oplevelse fra start til slut.